Vielsesringe udformes både med og uden ædelsten. Da vielsesringe bæres permanent tilskriver konventionen, at de ikke må være for påfaldende. Derfor er ædelsten i vielsesringe ofte relativt diskrete, men gerne af høj klasse. Da man – forhåbentligt – skal gå med ringen resten af livet, kan det jo godt betale sig at købe kram i et tidløst design.

Der findes et væld af forskellige ædelsten, som bruges til fremstilling af smykker og vielsesringe.  Værdien af en ædelsten bestemmes i nogen grad af hårdheden.

Diamanter har en hårdhed på 10, som er det maksimale. Herefter kommer corundum-stenene, safirer og rubiner, med en hårdhed på 9. Topas er på 8 efterfulgt af beryl-stenene, akvamarin og smaragder, på 7,5-8. Kvarts-familien omfatter bl.a. de violette ametyster med en hårdhed på 7.

Ædelsten med en hårdhed under 4 bruges ikke til ægte smykker og vielsesringe. Kun rav, som har en hårdhed på 2-2,5, og koral, som ligger på 3-4, bruges i værdifulde smykker – men det er jo heller ikke sten. Rav er som bekendt forstenet harpiks, mens koral udvikles i havorganismerne af samme navn.

Værdien af ædelsten afhænger også af renhed, størrelse og brillans.

Vielsesringe med diamanter