Categories
Ædelsten

Diamantens år

Dronning Elisabeths diamantjubilæum har inspireret alle slags designere til at tage udgangspunkt i diamanten. Britiske Vogue viser her i juni 2012 et udvalg af de brillante varer.

Emma Elisabeth har designet et diamanttæppe. Fra Emporio Armani kommer duften Diamond. Miu Miu har designet lædersandaler med krystal-søheste, der glimter i solen. Og Chanels nye taske er skåret som en diamant.

Tager man en sommertur til London, kan man se en udstilling af majestætens diamanter i Buckingham Palace; Diamonds: A Jubilee Celebration (fra 30. juni).

Aagaard har designet vielsesringe af 14kt hvidguld med 9 brillanter 0,10ct tw/si.

Aagaard Vielsesringe 
Diamanttæppe
Søhestesandaler fra Miu Miu
Clutch fra Chanel
Armanis diamant duft
Categories
Designere

Skinnende blade

Erantis, krokus og påskeklokker har været i fuldt flor, og snart springer bøgen ud sammen med alle sommerblomsterne

Blade er fast inventar i smykkebilledet – naturens former har inspireret utallige smykkekunstnere gennem tiderne. Ofte tager de udgangspunkt i blomsten, men også bladene bliver gengivet i mere eller mindre stiliseret form. Flora Danica blev bl.a. kendt for deres forgyldte bøgeblade og firkløvere, der fås den dag i dag. Moderne designere hos Izabel Camille og Spinning Jewelry har også formgivet smykker som blade.

Symbolismen i bladet er mere subtil end blomsten og hjertet, der er hyppige motiver i vielsesringe og forlovelsesringe. Bladformerne ses ofte både i herre- og dameringen. Hos Aagaard og Scrouples er der graveret helt enkle bladformer ind i begge ringe.

Vielsesringe fra Aagaard
Vielsesringe fra Scrouples
Firkløver fra Flora Danica
Water lilly fra Izabel Camille
Perler og blade fra Troldekugler
De Beers’ 3 Adonis Rose ringe
Egeblad fra Spinning – kan stackes
Categories
Designere

Opbevaring af smykker

Et smykkeskrin er som en skattekiste. Det bør være en dekoration i sig selv, så man kan have det stående fremme. Jo nemmere adgang til skrinet, jo mere tilbøjelig er man til at tage smykkerne på.

Smykkeskrin fås i mange størrelser og udformninger (ædelmetaller, skind, plastik osv.). Jo flere rum, jo lettere er det at holde styr på smykkerne. Man kan sortere smykkerne efter farve (guld, sølv, sten osv.) eller funktion (øreringe, ringe, pendanter osv.)

Læs mere om opbevaring af smykker.

Smykkeskrin
Categories
Designere

Graugaard Larsen

Graugaard Larsen er en familieejet virksomhed, der ligger langt ud på landet, nærmere bestemt Ejby. Her designer guldsmed Bendt Larsen i samarbejde med flere andre dygtige designere mange smukke smykker. Blandt nyhederne er serien Lucky, der omfatter halssmykker, øreringe, armbånd og ringe.

Virksomheden har sin oprindelse i 1961, hvor den blev grundlagt af Erik Graugaard. Graugaard Larsen er især kendt for sine vielsesringe i sølv, guld og titanium, såvel klassiske som meget fantasifulde.

De feminine fantasihjerteringe fås i forskellige kombinationer: Rødguld med hvidguldshjerte med brillanter, ren rødguld, sølv med rødguldshjerte, ren sølv, oxyderet sølv.

Graugaard Larsen vielsesringe finder man her.

 

Hjerteringe fra Graugaard Larsen
Categories
Designere

Handsker til bruden

Selskabshandsker hører gallafesten til, men hvad gør bruden – ringen skal jo vises frem? Til det formål har kreative mennesker opfundet brudehandsken, som er hvide selskabshandsker med et hul ved ringfingeren. Smart.

Det er også rart for bryllupsgæsterne at vide, at handsker og ringe ikke udelukker hinanden. Det er i den grad tilladt at bære en cocktailring uden på en handske.

De royale og de berømte har altid forstået at bære handsker, når de skulle mænge sig med almindelige mennesker. Marlene Dietrich var én af de damer, som forstod at bruge tilbehør – her er handskerne beklædt med både ring, armbånd og cigaretrør.

Fuldt udstyret Marlene Dietrich
Brudehandske anno 2012
Categories
Sølv

Hamret hvidguld

Vielsesringe med matte overflader er meget populære i Skandinavien og Japan, måske fordi vi er glade for struktur og minimalisme og knap så glade for bling bling. Mange finder, at vielsesringe gerne må være lidt diskrete, da de skal passe til alle lejligheder og outfits.

De matte overflader fås med en lang række forskellige interessante overflader. Hamret sølv eller guld giver et spændende udtryk, uden at det bliver for påfaldende. Her ses et sæt af relativt brede hamrede vielsesringe af 14 karat hvidguld fra Aagaard.

Hamrede vielsesringe

 

Categories
Designere

Vielsesringe fra Aagaard

Aagaard er et dansk firma, der laver vielsesringe af prima kvalitet. Den første guldsmedebutik blev grundlagt i Svendborg i 1946, og i dag er Aagaard en af de førende leverandører af vielsesringe i Skandinavien. Også brudepar fra Finland til USA bestiller vielsesringe fra Aagaard.

Aagaard vielsesringe forener det feminine og det maskuline. Det bløde og det rå kombineres i romantiske kollektioner, hvor inspirationen bl.a. hentes fra naturen; bakkede landskaber, blomster og bølger.

Designmodulet på lovedsign.dk gør det muligt at designe sine egne vielsesringe. På computeren kan man lege med faconer, bredder, farver, overflader og ædelsten. Valgmulighederne er uendelige. Skal jeres vielsesringe være afrundede, kantede eller rillede? Blanke eller matte? Guld eller sølv? Og skal der indfattes brillanter? Det færdige design kan printes og tages med til guldsmeden. Her vielsesringe af guld med brillanthjerte.

Guldringe med brillanthjerte
Categories
Guld

Vær tro mod din stil

Dine smykker bør være en forlængelse af din personlighed – dette gælder også forlovelsesringe og vielsesringe.
I dag kan man finde vielsesringe, der ligesom alle andre smykker findes i alle mulige stilarter, og det er derfor vigtigere end nogensinde at vælge nogle, der matcher ens personlige stil.

F.eks. ville store dramatiske og kantede smykker se helt forkert ud på en kurvet, rødhåret pige med fregner og krøller og en romantisk personlighed. Hun bør satse på delikate vintage smykker eller nostalgiske detaljer som hjerter og sommerfugle.

Man skal altid være tro mod sig selv, også når man følger den seneste mode. Hvis store, kraftige vielsesringe er trendy, og din hånd er spinkel, skal du ikke følge moden.

Disse vielsesringe fra Aagaard omfatter en romantisk detalje i dameringen: Seks brillianter i form af en sommerfugl.

Aagaard vielsesringe og forlovelsesringe ses her.

Vielsesringe med sommerfugl fra Aagaard
Categories
Guld

Svane ringe

Siersbøls kollektion af forlovelsesringe og vielsesringe kaldes for Svane. De enkle Svane ringe fås i sølv, rødguld og hvidguld. Man kan vælge mellem 8 og 14 karat.

Der er mere end 40 forskellige modeller af Svane ringe, der kan forarbejdes med overfladebehandlinger og graveringer helt efter kundernes ønske. Flere af modellerne leveres endvidere med brillanter og kan med tiden tilføjes flere brillanter. Svane ringene, der i udgangspunktet er tidløse, giver kunderne mulighed for at designe deres helt egne, unikke vielsesringe.

Siersbøl blev etableret i 1945 og er i dag en af Skandinaviens største guldsmede. Virksomheden bruger de mest moderne produktionsmetoder, men holder fast i den traditionelle, enkle stil.

Her et eksempel på et sæt Svane vielsesringe af 14 karat guld med blank overflade. Køb her med 20% rabat.

Enkle vielsesringe af guld
Categories
Designere

Personlige smykker

Personlige smykker er et hit, fordi de er fyldt med minder. Du kan hurtigt få et unikt look ved at mixe arvestykker med nye klassikere. På samme måde kan man mixe tidløse vielsesringe med mere tendensprægede ringe.

Vielsesringe er en fast del af dit outfit, og det er derfor en god idé at gå efter et design af en høj kvalitet, der holder for evigt.

Cocktailringe og andre typer af ringe bruges derimod som tilbehør, hvormed man kan style sit tøj alt efter humør og lejlighed. Også her bør du vælge et design, der kan holde mange år – dine smykker skal helst gå i arv.

Samlesmykker som Spinning ringe er en god løsning, fordi der er uendelige kombinationsmuligheder. Man kan samle sig til sit personlige smykke over tid og behøver ikke bruge en formue lige nu og her.

Her en fiks og færdig kombination af tre sølvringe. – køb online.

Skøn sølvring fra Spinning