Categories
Guld Sølv

Skift stil med smykker

Smykker er identitetsskabende – de fleste vil gerne, bevidst eller ubevidst, fortælle en historie om sig selv ved hjælp af smykker. Forretningskvinde, boheme, klassisk? Vi skifter smykkestil efter outfit og lejlighed, årstid og humør.

De bedst designede smykker er karakteriseret ved, at de har flere udtryk, afhængig af hvordan de bruges – de kan gøres rå eller de kan gøres elegante, vilde eller enkle.

Aagaard har et meget bredt udvalg af vielsesringe, der nemt kan mikses og matches med andre smykker og således skifte stil efter omstændighederne. I kan vælge mellem utallige stilarter fra det organisk svungne til det formelle, og overflader fra blank og skinnende til ru og mat.

Til bruden tilbyder Aagaard et hav af brillanter, formet som cirkler, hjerter, blomster. Brillanterne kan ledesages af diverse graveringer, som medvirker til fortællingen om bæreren. Gommens ring er traditionelt mere enkel end brudens, men kan dog også pyntes med graveringer eller forskellige overfladebehandlinger. Det er eksempelvis blevet mere udbredt at kombinere hvidguld og rødguld i en og samme ring. Det gør det nemt – også for herrer – at sætte ringen sammen med andre smykker, slipsenåle, manchetknapper, bæltespænder osv.

Her kan man se at stort udvalg af vielsesringe og forlovelsesringe fra flere kendte designer.

Vielsesringe fra Aagaard
Vielsesringe fra Aagaard
Categories
Sølv

Fint og råt

Line & Jo er et dansk smykkefirma, der blev etableret i 2007 af guldsmedene Line Hallberg og Jo Riis-Hansen. Smykkerne fra Line & Jo kombinerer det fine med det rå og passer således til enhver stil.

Udvalget af øreringe og ringe fås i oxideret sterling sølv, som har et eftertragtet vintage-præg. For at tilføje et element af glamour kombinerer Line & Jo ofte det sorte sølv med diamanter eller andre ædle stene.

Med navne som Miss Rubena Black, Miss Randy, Miss Envy og Miss Rafail præsenterer Line & Jo en humoristisk indgangsvinkel til deres smykkeserier. Miss Rafail omfatter bl.a. en ring af mat sterling sølv med diamant.

Miss Rafail
Categories
Designere

Nyheder i ringe

Julie Sandlau præsenterede i november 10 års jubilæumskollektionen Mermaid. Mermaid ringen af roséguld til 39.000 fås i en endnu større version til 89.000 – det er en fantastisk cocktailring.

Til serien findes matchende øreringe, der er formet som havfruehaler. Foretrækker man serien i hvidguld, er det også en mulighed. Julie Sandlau smykker finder man her.

Mermaid

 

På markedet for kombinationssmykker er der også nye toner. Spinning Jewelry’s nyeste lookbook er en guldgrube af inspiration til smykker i alle stilarter. Enkle former som hjerter, blomster, blade og sommerfugle går hånd i hånd med pasteller og perlemor. Blandt nyhederne er også ethno-chic designs i stærke farver, der minder om bedekæder og mandalaer.

Spinning kombination

 

Georg Jensen Fusion er en ring, der kombinerer guld i forskellige farver, inspireret af årstidernes skiften. Rødguldet symboliserer efterårets varme farver, mens hvidguldet, evt. med indsatte brillanter, er et udtryk for det frostglimtende vinterlandskabet. Det gule guld afspejler solens varme i sommerhalvåret. Man kan sammensætte en Fusion ring af alle årstider, eller man kan kombinere to, tre eller fire led i samme farve. De forskellige led passer sammen som brikkerne i et puslespil.

Fusion

 

Om man er til det klassiske eller ukonventionelle, kan man hos både Spinning og Georg Jensen sammensætte sin ring, så den matcher stilen. Ved hjælp af få klik kan man designe sin egen ring. Man kan herefter betragte det virtuelle smykke fra flere vinkler og dele sit design med venner, inden man køber eller skriver det på ønskelisten.

 

 

Categories
Designere

Mange hjerter og en perle

Nuran laver skønne håndlavede vielsesringe, men vidste du at den danske juvelfatter også designer smykker, der ikke nødvendigvis har noget med bryllupper at gøre?

Denne fantastiske ring med sydhavsperle og matchende grønne brillanter koster 22.200 kr. i udsalgspris. Husk der gives 20% rabat i vores webshop. Julegaver kan byttes frem til 15. januar 2012.

ring med grøn perle

Sydhavnsperlen er atypisk for Nuran, der primært lader sig inspirere af hjerter, når han designer sine smykker. Eksempelvis disse hjerteringe i broderie anglaise-stil med seks brillanter. Vælg mellem modeller af rødguld og hvidguld – 6.100 kr.

Hjerteringe fra Nuran

Og så er der denne brede ring med hjertediamant og pavé brillanter. Pavéfatning er et klassisk og eksklusivt smykkehåndværk, hvor små sten sidder så tæt, at ædelmetallet knap anes. Ordet kommer af fransk paver, som betyder at belægge. Ringen med diamanten i midten koster 20.200 kr.

Diamanthjerte
Categories
Designere

Hvide stiletter

Hvide stiletter er skønne, en klassiker båret af Marilyn Monroe i såvel den berømte filmscene, hvor kjolen blæser op, som i mere “private” stunder med pencilskirt og pelsjakke.

I 1980erne brugte Madonna de hvide stilletter i “Like a Virgin” sammen med kaskader af tyl og lidt for mange kors-smykker. De hvide stiletter blev pludselig allestedsnærværende på teenagere iklædt miniskørter, glimmerneglelak og pink læbestift. De blev simpelthen overeksponerede og røg efterfølgende en tur ud i kulden.

Nu er de hvide stiletter imidlertid tilbage i modebilledet. Phoebe Philo, Manolo Blahnik, Jimmy Choo, Kurt Geiger m.fl. har designet hvide stiletter til voksne kvinder i en superenkel grafisk stil til deres efterårskollektioner. Ja, de hvide stiletter er et vinterfænomen, ikke en sommersko som man ellers skulle mene. De enkle hvide stiletter er en fremragende kontrast til vinterens mørke farver, lædernederdele og tykke uldtrøjer.

Manolo Blahnik selv har udtalt at de hvide stiletter ikke ser godt ud på alle. De kan hurtige blive tarvelige, hvis man bruger dem til lårkort og polyester!

Som brudesko er de hvide stiletter imidlertid en sikker vinder rent stilmæssigt. Praktiske bliver de dog aldrig – selv de mindste pletter og ridser ses t.y.d.e.l.i.g.t. på en hvid sko. Vil man gerne investere i sko, der kan bruges igen og igen efter brylluppet, er et par metalfarvede stiletter derfor mere oplagt. Guld- eller sølvsko fremhæver også vielsesringene.

Marilyn Monroe
Hvide stiletter fra Manolo Blahnik
Categories
Guld

Organiske former

De bløde bølgende former har slået igennem i designet af vielsesringe. F.eks. hos danske Aagaard, der excellerer i ringe med magic overflade og blank kant. De rustikke ringe med rå overflade og små kugler i dameringen ligner noget fra et eventyr. Ønsker man en mere klassisk stil er der ringene med ru overflade og brillanthjerte i dameringen.

Aagaard vielsesringe forener altid det feminine og det maskuline. Det bløde og det rå kombineres i romantiske kollektioner, hvor inspirationen bl.a. hentes fra naturen; bakkede landskaber, blomster og bølger.

Nuran dyrker også det kreative bølgede design – se bl.a. her, hvor der er indfattet en hel stribe af brillanter i dameringen. Nuran er en engageret guldsmed, der fremstiller håndlavede vielsesringe og brillantsmykker efter eget design. Alt fra smeltning af guldet over støbningen til efterbehandlingen udføres af menneskehænder.

Vielsesringe og forlovelsesringe fra Aagaard finder du her.

Aagaard ringe med brillant
Eventyrlige ringe
Ru ringe med hjerte
Categories
Designere

Tag jer god tid

Tag jer god tid, når I vælger vielsesringe. Sandsynligvis og forhåbentligvis skal I bære ringene hver dag i resten af livet.

Kombinationsmulighederne er uendelige, da man kan mixe forskellige metaller og pynte med alle tænkelige sten og graveringer. Aagaard tilbyder bl.a. vielsesringe, der kombinerer sølv og roséguld. Roséguld er en tendens, som har fart på i Danmark, fordi det lyserøde guld komplementerer den nordiske hudtype bedre end det gule guld. For tiden efterspørges i høj grad vielsesringe, der er robuste i designet, fremfor spinkle som tidligere. Her finder I et stort udvalg af smukke vielsesringe.

Læs om andre tendenser i design af vielsesringe.

 

Robuste vielsesringe med roséguld
Categories
Designere

Sølv eller guld?

Bruden kan bære sin forlovelsesring på højre hånd og vielsesringen på venstre. Derfor kan man sagtens bære ringe i forskellige metaller.

Men det sikre valg er at matche vielsesringe og forlovelsesringe med de metaller, I bærer til daglig: Hvis I mest bruger sølvsmykker, er vielsesringe af sølv, hvidguld eller platin det bedste valg. Hvis yndlingsuret er af guld, er det fornuftigt at vælge en guldring.

Gyldent guld er
 stadig den mest brugte af metallerne ved bryllup. For mange er guld et symbol på varmen og kærligheden i et ægteskab.

Roséguld er en voksende tendens i Danmark, fordi det lyserøde guld komplementerer den nordiske hudtype.

Hvidguld går godt i spænd med både sølv og platin. Platin er det hårdeste metal, der findes. Det symboliserer evighed og er derfor et populært valg til vielsesringe. Derudover er platin et godt valg for folk, der lider af allergi.

Graugaard Larsen vielsesringe
Categories
Designere

Hjerter i flødesovs

Der findes en bred vifte af forlovelsesringe og vielsesringe med hjerter – her er alt fra det rustikke til det polerede. Hjertet som symbol kan nemt blive sentimentalt. Vi har fundet en lille flok ringe, der indkorporerer det bløde hjerte i et råt og stilrent design.

Aagaard guldringe med rå overflade og et hjerte på snor i dameringen. Hjertet indeholder tre brillianter.

Guldringe fra Aagaard

 

Det lille fine guldhjerte træder tydeligt frem på den mørke og rustikke overflade på disse Aagaard sølvringe.

Aagaard sølvringe

 

Nuran har skabt denne romantiske klassiker af 8 kt rødguld med brillianter i dameringen.

Nuran ringe

 

De matte ringe af 14kt hvidguld med brilliant-hjerter er designet af Jan Jørgensen.

Jan Jørgensen ringe

 

En lille bedårende opmuntring til hende fra blicherfuglsang…

Hjertering fra blicherfuglsang

 

De kyssende hjerter er designet af Spinning Jewelry.

Kissing Hearts fra Spinning
Categories
Designere

Stilfuld styr på ringene

Her er en super idé til opbevaring af ringe. Ideen kommer fra Spinning Jewelry, der har brugt en yndig nålepude og nipsenåle som “smykkeskrin”.

Det er nemt at sy en nålepude, men man kan også være heldig at finde én på et loppemarked eller i en blandet landhandel. Glem ikke nipsenålene, der er et samleobjekt i sig selv.

Her er nogle billeder til inspiration – find flere på Pinterest (søgeord: pincushion)…

Nålepude til Spinning ringe
Nålepude med knap
Minipatchwork
Fløjlspude med gamle nipsenåle
Nipsenåle fra Søstrene Grene
Broderet hør
Hæklet nålepude