Traditionelle vielsesringe
Vielsesringe fremstilles typisk i massivt sølv eller 14 karat guld. Vielsesringe laves både med og uden ædelsten eller diamanter – eller med diverse former for overfladebehandlinger og graveringer.

Traditionen foreskriver, at man vælger et sæt vielsesringe med en glat ring i sølv, guld eller hvidguld til brudgommen. Bruden derimod får lov til at give den lidt mere gas med en ædelsten, typisk en brillantring.

En anden gammel tradition dikterer, at man bærer sine vielsesringe på venstre hånd, når man er blevet ringforlovet. Når man bliver gift, flyttes ringene til højre hånd. Det er dog også set, at man har et sæt forlovelsesringe i sølv, som skiftes ud med et sæt vielsesringe i guld, når brylluppet skal holdes.

Moderne vielsesringe
Vielsesringe er et felt spækket med traditioner, men i dag findes der ikke kun én måde at blive gift på. Alle typer ringe kan i princippet bruges som vielsesringe, uanset materiale og design.

Hvad enten man er til den enkle eller pyntede stil, finder man nemt et sæt vielsesringe, der matcher personlighed og smag. Og finder man ikke det man vil have, kan man få specialfremstillet sine helt egne, unikke vielsesringe.

Der er altid flere forskellige parallelle tendenser i smykkemoden, og kvalitet er altid på mode. Derfor skal man vælge lige det, man brænder for.

Traditionelle vielsesringe